Hjemmesidens indhold
Frimærkeklubberne og deres medlemmer er midt i en brydningstid.
Alle har travlt med alt. Det er en trend at have kalenderen fuld,
og man ofrer det ikke stor indsats at prioritere sin tid.
Ofte sker det derfor, at medlemmerne fravælger frimærkemøderne.
De væsentligste kritikpunkter og problemstillinger er:
- Medlemmerne klager over aktivitetsniveauet i klubberne
- Samfundet drøner bare derudaf – alle har meget travlt
- Der mangler frivillige ledere
- Medlemsskarens gennemsnitsalder er meget høj
- Næsten ingen frimærkeklubber har ungdomsafdelinger
Det er blot nogle af de problemer, man er oppe imod.
Hvad skal vi gøre?
Hvordan kommer vi videre?
Hvorfor skal alting foregå så hurtigt?
Den nye medlemsskare?
Gammel, forældet traditionsbundet tankegang er blandt andet forklaringen på, at de unge fravælger medlemskab af en frimærkeklub.
De skønner ikke på alle de værdier, som vi lidt ældre oplever og så kommer bemærkningen: ”De unge vil ingenting!”.
Jo, de vil.
De vil meget, men ikke på den måde, klubberne har gjort det i årtier, og som vi lidt ældre medlemmer elsker.
Vil en klub derfor have flere unge medlemmer, må man opbygge klubben/gruppe/fraktion, så de unge vil komme der.
Du kan også læse mere om
hvem vi er og kontakte os pr.
mail .